Bæredygtighed

Få et overblik over vores serviceydelser og hvordan vi kan bidrage til at indfri jeres potentiale inden for den grønne omstilling

Bæredygtighedspolitik

Få en skræddersyet bæredygtighedspolitik, som kan bruges både internt og eksternt – overfor leverandører, kunder og gæster. Vi tager jer gennem en enkel proces med et indledende møde, hvor vi afdækker jeres fokusområder og mål. Herefter udarbejder vi politikken, som I får til godkendelse, og vi tilpasser den efter behov. En stærk bæredygtighedspolitik er fundamentet for en grøn profil, og vi hjælper jer hele vejen – også med eventuel opfølgning.

Grøn Indkøbspolitik

Med en grøn indkøbspolitik får I et konkret værktøj til at sikre ansvarlige indkøb og skabe en tydelig bæredygtig retning for jeres leverandørkæde. Vi hjælper jer med at formulere klare retningslinjer, der gør det nemt for medarbejdere og leverandører at tage grønne valg i hverdagen. Processen er enkel – fra kortlægning og udarbejdelse til levering og opfølgning – og giver jer et dokument, I kan bruge både strategisk og operationelt.

Ansøgning SMV:Grønne Kompetencer

Vi hjælper jer med at søge tilskud gennem SMV:Grønne Kompetencer – en ordning, hvor virksomheder kan få støtte til grønne initiativer. Vi står for udarbejdelsen af hele ansøgningen og kan også indsende den for jer. Det giver jer mulighed for at få finansieret jeres næste grønne skridt – hurtigt, professionelt og uden bureaukrati.

360° Minirapport

Et koncentreret forløb, hvor vi sammen afdækker, hvor jeres virksomhed står i forhold til bæredygtighed. Via en kort spørgeramme og et møde får vi et helhedsbillede af jeres nuværende indsats, og I modtager en mini-rapport med konkrete anbefalinger til de næste skridt. En hurtig og effektiv måde at få overblik, retning og inspiration til jeres grønne udvikling.

.

Grøn Kommunikation

En kompakt pakke til jer, der ønsker at vise jeres bæredygtige initiativer frem på en autentisk og visuel måde. Vi laver en kort tekst til jeres hjemmeside samt 3-5 SoMe-opslag, baseret på et kort møde eller spørgeskema, hvor vi indsamler jeres input. Resultatet er klar og professionel kommunikation, der afspejler jeres grønne profil.

Grøn Kommunikation - Stor Pakke

For jer, der vil arbejde strategisk med den grønne fortælling. Vi hjælper med at oversætte jeres bæredygtige arbejde til stærk kommunikation rettet mod kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Pakken indeholder en længere hjemmesidetekst, 8-10 SoMe-opslag og et nyhedsbrev – alt baseret på et møde, hvor vi kortlægger jeres grønne aktiviteter. Perfekt til virksomheder, der vil styrke deres brand og tydeliggøre deres ansvar.

Medarbejdernes kendskab til Bæredygtighed

Hvordan oplever jeres medarbejdere virksomhedens grønne arbejde? Vi gennemfører en intern undersøgelse, der afdækker, hvor godt jeres bæredygtighedspolitik og grønne initiativer er forankret i organisationen. Resultatet samles i en mini-rapport med konklusioner og forslag til, hvordan kommunikationen kan styrkes. Et værdifuldt indblik, der hjælper jer med at engagere medarbejderne i jeres bæredygtige rejse.

Green Key / Green Attraction

Vi udarbejder en komplet ansøgning til Green Key eller Green Attraction-certificering – fra første møde til indsendelse. Vi hjælper med spørgeskemaer, dokumentation, analyse og den endelige godkendelse. Efter certificeringen tilbyder vi desuden at hjælpe med kommunikation og markedsføring, så I får mest mulig værdi af jeres grønne profil.

Svanemærket for Events

Vil I certificere jeres festival, event eller konference med Svanemærket? Vi klarer hele ansøgningsprocessen – fra indledende møde til endelig indsendelse. Vi guider jer gennem dokumentation og analyse, så processen bliver let og overskuelig. Når certificeringen er i hus, kan vi hjælpe med kommunikation og markedsføring, så I får den grønne anerkendelse ud til jeres publikum.

Drejebog til Bæredygtig Udvikling

Et praktisk værktøj, der samler jeres næste grønne skridt i en konkret handlingsplan. Vi udarbejder en skræddersyet drejebog med 5-10 anbefalede initiativer for det kommende år – fx politikker, affaldssortering eller grønne indkøb. En oplagt løsning for virksomheder, der vil i gang med bæredygtighed uden at gøre det for tungt eller dyrt.

Vurdering af Certificeringsmuligheder

Er I i tvivl om, hvilken certificering der passer bedst til jer? Vi laver en professionel vurdering af jeres muligheder, baseret på en spørgeramme og et opstartsmøde. I modtager en kort rapport med vores vurdering og forslag til næste skridt. En nem måde at få afklaret, om f.eks. Green Key, Green Attraction eller Svanemærket er realistisk for jer.

Bæredygtighedsstrategi

Vi hjælper jer med at skabe en langsigtet strategi for jeres bæredygtige udvikling – typisk over 1-3 år. Forløbet starter med en screening af jeres nuværende situation og ambitioner. Derefter udarbejder vi en klar strategi og handlingsplan, som I kan arbejde videre ud fra. Strategien kan følges op af et møde, hvor vi hjælper med implementering eller kommunikation af resultaterne.

Virksomheder der har vist tillid til os:

Strandhotellet Blokhus

Rønnede Kro

Skærbækcenteret

Hjørring Kro

Kallehavegaard Badehotel

Verdensballetten

Hotel Frederiksminde

Vestevent

Sørup Herregaard

Vendelbohus

Riverboat Jazz Festival

North by Heart

Oh So Quiet

Hjørring Alliancen

unsplash